Historien om Kulturformidling – på dansk og i praksis
Kulturformidling er et tværhumanistisk tilvalgsfag hjemmehørende på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet. Studerende overalt fra Humanistisk Fakultet på både BA- og OB-niveau gør brug af det og lægger det til grund for videre studier på overbygnings- og specialeniveau. Faget er i dag enestående inden for den akademiske verden ved det gennemførte fokus på praksis og praksisrefleksion.
Kulturformidling har mere end 20 års historie bag sig, siden den praktiske formidling for første gang blev sat på den akademiske dagsorden tilbage i 1985 af John Chr. Jørgensen, Thomas Bredsdorff og Hans Hertel – lang tid før ’formidling’ blev accepteret som en del af den akademiske faglighed for siden buzz word for mangt og meget og indskrevet i universitetsloven. Kulturformidling på Dansk har eksisteret som BA-fag siden 1990.
Tilbage i 1980’erne uddannede danskfaget næsten kun gymnasielærere; vægten på analysen af teksterne og evnen til at sætte dem i historisk perspektiv. Men fra 1980’erne begyndte faget også at uddanne kandidater til jobs som formidlere og kommunikationsfolk. Nu blev det afgørende for de studerende også at kunne producere tekster og forstå de praktiske og institutionelle sammenhænge, de indgik i.
I 1985 etablerede så Thomas Bredsdorff, Hans Hertel og John Chr. Jørgensen en to-årig overbygningsuddannelse i Kritisk Litteraturformidling med kurser i bl.a. Det Litterære System og Skrivepraksis.
Indførelsen af bachelorgraden í 1990 krævede en omstrukturering af studierne, og Kritisk Litteraturformidling blev spaltet i en tværfaglig BA-del, som kom til at hedde Kulturformidling & Kulturjournalistik og en danskfaglig OB-del, der kom til at bestå af løbende kurser i litteraturformidling og kulturjournalistik.
BA-delen, som nu hedder Kulturformidling og består af kurserne Kulturjournalistik og Kulturlivets institutioner, blev helt fra begyndelsen et populært tilvalg for fakultetets studerende. Kulturformidling er i sit grundlag flerfaglig og har i årenes løb haft studerende fra stort set alle fagområder på Humanistisk Fakultet: Historie, Film- og Medievidenskab, Etnologi, Teatervidenskab, Retorik, Moderne Kultur, Musik, Dansk, Engelsk, Litteraturvidenskab, Filosofi, Kønsforskning, sprogfagene etc
I 2007 gennemgik Kulturformidling en formel opdatering, der opgraderede faget til en såkaldt Tværhumanistisk tilvalgsuddannelse under Humanistisk Fakultet. Kulturformidling indgår samtidigt som den en væsentlig del af Kommunikationsprofilen på Institut for Nordisk Studier og Sprogvidenskab.
De fleste af fagets studerende har suppleret uddannelsen Kulturformidling med OB-kurser og specialer på deres hjemmefag. Der er således fx skrevet en række specialer på danskfaget, der direkte har kulturformidling og –praksis som emne (kulturformidling på nettet, om museers hjemmesider, om udstillinger, om kulturhuse osv.) eller gør brug af de praktiske og analytiske kompetencer, de studerende har opnået på faget (fx i form af interviews og essay- og klummeskrivning). For nogle kandidater har kombinationen af kulturteori, praktisk analyse af kulturinstitutioner og skrivepraksis været vejen til jobs på forlag, på aviser, på magasiner, i bladhuse, kommunikationsvirksomheder og som informationsmedarbejdere kulturinstitutioner.
Kulturformidling er således ikke blot et fag med sin egen institutionelle forhistorie, men faget har også sin egen virkningshistorie både inden for og ud over de akademiske mure. Det sidste afspejles i det tætte samarbejde Kulturformidling har med kulturinsitutionerne, der beredvilligt stiller deres expertise og erfaringer til rådighed for de studerende bade i form af institutionsbesøg, interviews i forbindelse med de studerendes projektopgaver og lign.
Uddannelsen varetages af akademisk rutinerede undervisere, der foruden teoretisk ballast har praktiske og professionelle erfaringer i kulturformidling og –journalistik fra medier og kulturinstitutioner. Det samme gælder censorkorpset.
Om baggrunden for den oprindelige etablering af Kulturformidling kan man læse udførligere i John Chr. Jørgensens artikel ”Fra kritikhistorie til kulturformidling” i bogen Palmehaven red. af Poul Behrendt m.fl. (1992).
|
