HOTSPOT

INTRO

UNDERVISNING

FAG-OG BRUGERPROFIL

HISTORIK

KULTURLIVETS INSTITUTIONER

KULTURJOURNALISTIK

UNDERVISNINGSFORMER

INSTITUTIONSBESØG

UNDERVISERE

STUDIEAKTIVITET

EKSAMENSFORMER

PROJEKTOPGAVER

STUDIEORDNING

FAGLITTERATUR

KONTAKT OG TILMELDING

Velkommen til subsitet for Kulturformidling – på dansk og i praksis

"Det er hands on på en helt anden måde end jeg er vant til på mit eget fag. Man lærer at skrive journalistiske tekster med virkeligheden for øje, og så får man god og individuel feedback – det er skønt; man møder en lang række kulturinstitutioner og danner sig et overblik, der giver bedre forståelse af den institutionelle praksis." Eva, 2009-2010

"Den i allerhøjeste grad virkelighedsbaserede undervisning har en afbalanceret blanding af formidlingsteori og praksis." Catherine, 2009-10

Denne side blev etableret i 2004 og er løbende blevet opdateret. For helt aktuelle oplysninger se dog altid fagets nye side: http://dansk.ku.dk/kulturformidling

Undervisning forår 2012

Der undervises som udgangspunkt i 3 timers blokke i såvel Kulturjournalistik som Kulturlivets institutioner, suppleret af uger med selvstudie, skriveøvelser i arbejdsgrupper etc. Institutionsbesøg og fællesarrangementer på KUA placeres så vidt muligt omkring skemalagte tidsrum og-eller onsdage eftermiddage/aftener.

Overbygningshold/KA-fag
Fælles intro for de to fag torsdag 2/2 kl. 12-14 - herefter fra torsdag 9/2:
Kulturlivets institutioner: Torsdage 8.15-11 i lokale 23.3.47 v/ Peter C. Teilmann
Kulturjournalistik: Torsdage 11.15-14 i lokale 23.3.47 v/ Anne Middelboe Christensen

Tværhumanistisk BA-tilvalg - hold 1
Fælles intro for de to fag onsdag 1/2 kl. 15-17 - herefter fra torsdag 9/2:
Kulturlivets institutioner: Torsdage 8.15-11 i lokale 23.3.47 v/ Peter C. Teilmann
Kulturjournalistik: Torsdage 11.15-14 i lokale 23.3.47 v/ Anne Middelboe Christensen

Tværhumanistisk BA-tilvalg - hold 2
Kulturlivets institutioner: Mandage kl. 10.15-13 i lokale 23.3.47 v/ Kristian Himmelstrup
Kulturjournalistik: Onsdage kl.13.15-16 i lokale 22.0.47 v/ Søren Marquardt Frederiksen



Ny grundbog: Peter Christensen Teilmann: Kulturliv – institutioner, praksis og formidling (Samfundslitteratur 2010).
"I kraft af overblikket og det store eksempelmateriale er bogen den pt. bedste og mest opdaterede oversigt og indgang til dansk kulturliv og kulturens insitutioner og formidlingspraksis" - Jens Hjøllund, Lektørudtalelse, 2010



Om faget:

Kulturformidling på dansk og i praksis er et tværhumanistisk tilvalgsfag på Københavns Universitet, der tæller et halvt årsværk (30 ECTS) og følges af studerende fra mange forskellige fag under Humaniora og beslægtede fag, og kan kombineres med en lang række andre fagudbud.

Kulturformidling har selvstændige hold for hhv. BA-studerende og KA-studerende.

KA-studerende på INSS kan få plads på KA-holdet, såfremt der stadig er plads, ved semesterstart september;
det anbefales af samme grund at man melder sig til fagets koordinator.

MA-studerende under Fleksibel Masteruddannelse kan følge Kulturformidling på KA-holdet.
Tak kontakt til fagkoordinator – og se::
http://aabentuniversitet.hum.ku.dk/kommende_kurser_og_uddannelser/kommende_kurser/fleksibel_master/dokument/

Kulturformidling har studerende fra mange forskellige hjørner af Humanistisk Fakultet og beslægtede uddannelsesinstitutioner. Faget er i vækst, men har hidtil kunnet undgå at afvise ansøgere.

Den enkelte studerende har rig mulighed for – fx i den afsluttende frie projektopgave – at kombinere Kulturformidling med sit eget hovedfag eller egne interesser i kulturlivet. Det er muligt at følge Kulturformidling samtidigt med udarbejdelsen af BA-projektet eller som forberedelse til specialet.

Kulturformidling øger deltagernes praktiske formidlingskompetence og giver eller øger kvalifikationer til ansættelse inden for kulturlivets institutioner, kulturjournalistik, kulturforvaltning, formidlingsarbejde af forskellig slags, undervisning etc.

Kulturformidlings kerneord er praksis og praksisrefleksion.

Uddannelsen består to praksisorienterede og praksisreflekterende fag: Kulturlivets institutioner og Kulturjournalistik, der løber ved siden af hinanden over to semestre og skal følges samlet. Kulturformidling bygges op om besøg på forskellige kulturinstitutioner og af forskellige aktører fra kulturlivet, skriveøvelser i kulturjournalistik og andre slags formidlingsøvelser. Alt sættes i historisk, teoretisk og kulturpolitisk perspektiv.

Uddannelsen varetages af akademisk rutinerede undervisere med praktiske erfaringer i kulturformidling fra medier og institutioner.
.