|
Kulturjournalistik et kursus i Kulturformidlingens teori og praksis
Kulturjournalistik er det ene af to parallelle kurser i Kulturformidling. Det andet er Kulturlivets institutioner. De to fag er hver for sig praksisorienterede og praksisreflekterende og understøtter hinanden
Kulturjournalistik er primært et praktisk skrivekursus, der opøver den faktiske formidling, især inden for de journalistiske genrer (reportager, portrætter, anmeldelser, interviews etc.) men også inden for andre typer af fagformidling (tidsskriftsartikler, PR-materiale etc.).
Kulturjournalistik lægger stor vægt på at udvikle de studerendes sprogsikkerhed og kreativitet og desuden oparbejde et realistisk forhold til tidsfrister, pladsgrænser etc.
Kulturjournalistik øger de studerendes evne til at skrive klart og tydeligt alt efter sammenhængen, at spejle teori i praksis og at reflektere formidlingsproblemer, både i direkte tilknytning til Kulturlivets institutioner, til kulturformidling i bred forstand og til den studerendes eget fag og faglig formidling i det hele taget.
|